JENS LYSTER

Foto: Christian Hebell Paulsen/Hebell Photography
Foto: Christian Hebell Paulsen/Hebell Photography
Det er vel ikke det værste, der kan siges om tidsskriftartikler, at de kan virke igangsættende og bringe læseren til tasterne. Sådan gik det mig ved læsning af Peter Noers værkstedsartikler om Brorson i aprilnumrene 2012 og 2013. Den første, om Troens Rare Klenodie, fangede min interesse, ikke mindst fordi jeg selv ejer et par af de tidlige klenodier og nu, takket være Peter Noers identifikationsnøgler med fotos af udgavernes forskellige udsmykning over klenodiets første salme, kan få vished om, at jeg ejer udgave J6 (slutningen mangler) fra ca. 1760 og J8 (slutningen mangler) fra 1773. Nok så interessant er imidlertid, at jeg nu blev mindet om et notat, jeg gjorde for mange år siden på Bornholms Museum i Rønne. I en arkivæske D 12a med ”Religiøse skrifter” fandt jeg et eksemplar af Brorsons Troens Rare Klenodie, der ikke syntes kendt af den ældre brorson-forskning. I alt fald er det ikke anført i L.J. Kochs oversigt over de tidlige klenodieudgaver og -eksemplarer i Hans Adolph Brorson Samlede Skrifter, I, Kbh.1951, side XII-XXII. Af mit notat fremgik, at bogen til sidst var forsynet med en fortegnelse over bogforlæggeren Frantz Christian Mummes danske bøger. Så måtte det jo være udgave J6 fra ca. 1760, tænkte jeg, nemlig den udgave, der ifølge L.J. Koch s. XV rummer en bogfortegnelse, over hvilken der står: Danske Bøger, som af Boghandler Sal. Frantz Christian Mummes Enke … ere oplagde. Da jeg sidste sommer atter gæstede Bornholms Museum, nu for at tage klenodiet nærmere i øjesyn, og denne gang rustet med Peter Noers gode identifikationsnøgle, viste det bornholmske eksemplar1 sig overraskende at tilhøre den udaterede udgave J3 med både det indledende tilegnelsesdigt til Christian VI, dateret Ribe d. 19. Aug. 1742 (som kun findes i udgaverne J2 og J3) og med salmen mod den ”begyndte Lande-Plage 1745”(der er med i J3 og alle senere udgaver). Jamen hvad så med den afsluttende fortegnelse over bogforlægger Mummes bøger (som ifølge Koch kun er med i den udaterede udgave J6 fra ca. 1760)? Jo, den var der sandelig også, men unægtelig i en anden skikkelse end den, som L.J. Koch tilskriver Mummes enke ansvaret for. I bornholmereksemplaret er det Mumme himself, der opregner de bøger, som han er forlægger for på det tidspunkt, hvor han udgiver klenodieudgaven J3. Da denne fortegnelse over Mummes danske bøger synes at være ukendt for både brorson-forskningen og for dansk boghistorie, og da den i sin udførlighed tegner et billede af den forlægger, som Brorson havde valgt til at udgive sine rare klenodier (eller var det mon Mumme, der havde valgt Brorson?) og tillige yder et bidrag til kortlægningen af klenodie-salmernes udbredelsesveje, tillader jeg mig at lade den aftrykke i sin helhed og med min nummerering af titlerne i skarp parentes. Efter hver titel følger, indrykket, mine bibliografiske henvisninger til Bibliotheca Danica (Bibl. Dan.), til Preusses auktionskatalog fra 1743 (Preuss), til Mummes fortegnelse fra 1742 (kat. 1742) og andet, hvorom mere senere.

Fortegnelse
Paa de Danske Bøger, som af Frantz Chri-
stian Mumme, Boghandler, paa egen
Bekostning ere oplagde.

[1] Bibelske Spørsmaal af det gamle og nye Testamentes Kirke-Historie, fra Verdens Begyndelse, indtil efter Lutheri Reformation, sammenskrevne for de Børn som ikke har ret lang Tiid til at gaae i Skole, og dog bør vide den Bibelske Historie i sit Sammenhæng. 8vo. 6 sk.
Bibl. Dan. I 107: Kbh. uden år. Denne oktav-udgave har samme indhold som Rambachs Saliggiørelsens Orden, se nedenfor under duodezerne nr. 12 og 13. Nr. 1 i kat. 1742.

[2] Een for smaae og eenfoldige Børn velindrettet Underviisning i de Guddommelige Sandheder. 12mo. 4 sk.
Bibl. Dan. I 272. ”Kiøbenhavn, 1741. Findes til kiøbs hos Frantz Christ. Mumme, Boghandler
paa Børsen.”, 48 s. Nr. 10 i kat. 1742.

[3] Brorsons H. A. Troens Rare Klenodie, i nogle aandelige Sange forestillet. 8vo. 2 Mrk 2 sk. NB. De som har den gamle Edition, kand faa Tillegget, paa de nye Psalmer, som ere dertil kommen, apart til kiøbs.
Bibl. Dan. I 344 og V 45 og 441. Nr. 2 i kat. 1742. Prisen to mark og to skilling har holdt sig
siden 1739 (og 1742), selv om et tillæg er kommet til.

[4] Dents Arth[ur] Sande Omvendelses Vey, hvorpaa et Christeligt Gemyt til Guds Velbehag sin Lives Tiid kand vandre. 12mo. 10 sk.
Bibl. Dan. I 410. ”Kiøbenhavn, 1738. Findes tilkiøbs hos Frantz Christian Mumme paa
Børsen.”, 168 s. Nr. 3 i kat. 1742.

[5] En sandfærdig Afbilding og egentlig Gestalt, paa et ret fornøyet Ægteskab, saavel i Henseende til dets Misbrug, som rette Brug. 8vo. 6 sk.
Bibl. Dan. I 299: Kbh. [1740], uden trykkeår, 48 s. ”Trykt hos Kongel. Univ. Bogtrykker Owe
Lynow boende paa Vandkonsten”. Fortale dat. ”Havniæ, den 3. Aug. 1740.” Nr. 4 i kat. 1742.

[6] D. Joh. Faust, ugudelige Levnet. 8vo. [1]732 6 sk.
Bibl. Dan. IV 498 og V 604: Den i dend gandske Verden bekiendte Ertz-Sort-Konstner og
Trold Karl D. Johan Faust, og hans … Forundrings-fulde Levnet … Oversat af det Tydske Sprog ved N[iels] F[r.] B[ang]
, uden sted Aar 1732.

[7] Gensches J. N. Kiøbenhavns Danske Mercatoriske Reignings, Handels og Vexel-Contoir, det er een efter den nu værende Handels Brug og Vexelstyl vel funderet Reignebog, 8vo. 3 Mk.
Bibl. Dan. II 22. ”Kiøbenhavn, Bekostet af Frantz Christian Mumme, Boghandler paa Børsen,
1742.” Fortale dat. 21. juni 1742. 504 s. Nr. 5 i kat. 1742.

[8] Biskop Hagerups Præste-Vielses taler 4to. Trondhiem [1]743. 1 Mrk. 8 sk.
Kgl. Bibl. 6:1,-179 kvart: Nogle Præste-Vielses Taler, over II. Cor. IV, 7-12 holden udi
Tronhiems Dom-Kirke Ao. 1741 og 1742
, Tronhiem 1743.

[9] Harlequins Bryllups og Barsel-Gilde, 8vo [1]730. 6 sk.
Bibl. Dan. IV 349 anfører Herr Harlequins Bryllups og Barsel-Gilde, sangviis
forestillet
, [Kbh. 1730, to forskellige udgaver]. Stykket blev opført første gang onsdag den 13. december 1747 i St. Kongensgade og igen sammesteds onsdag den 13. januar 1748 som ”Et lystigt Nachspiel” efter Holbergs Jeppe paa Bjerget.

[10] Ludvig Holbergs Almindelige Kirke Historie 2. Tomer 4to [1]740 7 Mrk. 8 sk.
Bibl. Dan. I 128: førsteudgave tom. I-II, Kbh. 1738; ny udgave tom. I-II, Kbh.
1740. Preuss nr. 44.

[11] Niels Klims Reise under Jorden 8vo. 2 Mrk.
Bibl. Dan. IV 441. ”til Trykken befordret efter speciel Kongelig allernaadigst Bevilning for
Jacob Preusses Fallit-Boed. Kiøbenhavn, 1742. Trykt af Herman Henrich Rottmer.” Approbation dat. 1. Maj. 1742. Preuss nr. 62.

[12] Rambachs J. J. opbyggelige Haand-Bog for Børn, i hvilken findes 1) Saliggiørelsens Orden. 2.) Saliggiørens [!] Liggendefæ. 3.) En liden nye Psalme-Bog. 4.) En liden nye Bønne-Bog. 5.) Exempler paa fromme Børn. 6.) Regler om et Christeligt Levnet. 7.) Fornødne Regler om skikkelige Sæder. 8.) Underviisning om den Fare, som Forførelse til det Onde føre med sig, og 9.) Underviisning om Alterens Sacramente, Skriftemaal og Faderskab. 12mo. 18 sk.
Bibl. Dan. I 302: Kbh. [1740]. ”Kiøbenhavn, findes hos F.C. Mumme, Bogh. paa Børsen.”
Peder Hiorts dedikation dat. 1. juli 1740. Nr. 6 i kat. 1742.

[13] sammes: Saliggiørelsens Orden, lidet formeret. 12mo. 6 sk.
Bibl.Dan. I 107 og V 12: Tre forskellige udat. udgaver. På titelbladet af digitaliseret udgave: ”Bekostet af Frantz Christian Mumme, Boghandler paa Børsen.” Nr. 7 i kat. 1742.

[14] sammes: Sabbats Pligter, forestillet udi en Prædiken 12mo. 10 sk.
Bibl. Dan. I 523 anfører En Prædiken paa 15. Søndag efter Trinit., Hvorudi en Christens
Sabbats-Pligter forestilles
, Kbh. [1740], ”Trykt paa Jacob Preusses, Univ. Boghandlers, Bekostning.” Preuss nr. 80.

[15] sammes: Tvende Prædikener; den 1. om gode Giørelser; den 2. om den hellig Aands Straffe og Overbeviis. Embede 12mo. 6 sk.
Bibl. Dan. I 523: Tvende opbyggelige Prædikener, 1. om gode Rørelser [!] og Bevegelser, 2.
om den hellig Aands Straffe- og Overbeviisnings Embede
, Kbh. 1740. Preuss nr. 78.

[16] sammes: En Prædiken om Bespottelsens Aand 12mo. 4 sk.
Bibl. Dan. I 523: En Prædiken om Bespottelsens Aand, holden 24. Sønd. eft. Trin.,
Kbh. 1740. Preuss nr. 82. ”Trykt paa Jacob Preusses, Universit. Boghandlers Bekostning.”

[17] sammes: En Prædiken om de Synder, som begaaes af Verden ved andre Menneskers Omvendelse 12mo. 3 sk.
Bibl. Dan. I 523: Kbh. 1740. Preuss nr. 84.

[18] Reuss. J. F. et Stykke af den Lærdom om Bønnen 12mo. 3 sk.
Bibl. Dan. I 525: Kbh. 1739. Preuss nr. 93.

[19] sammes: De Troendes Besegling med den Hellig Aand, 12mo. 2 sk.
Bibl. Dan. I 525: Kbh. 1740. Preuss nr. 95.

[20] Christ[ian] Ruge fornøyelige Tanker for den Siæl, der altid finder sig misnøjet i Verdens syndige og forfængelige Væsen, men er stedse vel fornøyet i sin Gud, 8vo. 1 Mrk. 8 sk.
Bibl. Dan. I 430: C. H. S. R. [Christian Hartvigsøn Ruge], Kbh. 1740. Preuss nr. 99.

[21] J[oh]. C[hr]. Schades Spørsmaale, over de ord af Matth. [1]9.20. hvad fattes mig end[n]u[?] Og Ap. Giern 15,30. hvad skal jeg giøre, at jeg kand blive salig[?] 8vo. 2 Mrk. 4 sk.
Bibl. Dan. I 431. ”Kiøbenhavn, 1741. Trykt paa Jacob Preusses, Univ. Boghandlers,
Bekostning.” Preuss nr. 101.

[22] M. Christ. Scrivers Siæle-Skat. 5. Deeler 4to paa skriv-pap[i]r.
Bibl. Dan. I 531. I-II, Kbh. 1741-42. ”Trykt hos Ernst Henrich Berling, og findes hos hannem
saa vel som hos Frantz Christian Mumme, Boghandler paa Børsen, til kiøbs.” Nr. 8 i kat. 1742
med anden aktuel tekst.

[23] J[oh]. C[hristopher] Schinmeyers rette Vey til Livet, 12mo. 8 sk.
Bibl. Dan. I 431: Den rette Vey til Livet, Kbh. 1739. Preuss nr. 117.

[24] sammes: Nogle Hof-Personers Samtale om en sand Christendoms Mnuelighed [!] 12mo. 5 sk.
Bibl. Dan. I 431: Kbh. 1739. Preuss nr. 119.

[25] sammes: Anviisning til at prædike opbyggeligen 12mo. 6 sk.
Bibl. Dan. I 467: Kbh. 1739. Preuss nr. 123.

[26] sammes: Tvende Prædikener af hvilke den første handler om det hellige Alterens Sacramentes Indstift. den anden om Christendommens Afbild. under lignelse af 10 Jomf. 12mo. 4 sk.
Bibl. Dan. I 528: Kbh. 1740. Preuss nr. 125.

[27] sammes: Bibelske Sprog og Skat-Kiste 12mo. 1 Mrk. 8 sk.
KB 5,-129-8: Et kort Udtog af Sal. D. Luthers sind- og aandrige Sententser, samlede og med
en kort Forklaring forsynede af Autor til den lille Sprog-Kiste
[dvs. Schinmeyer], Kbh. 1740. Med dette skrift er indbundet Bibelske Sprog- og Skat-Kiste, hvorudi 200 Sprog af den hellige Skrift forklares med D. Mart. Luthers aanderigeste Ord sammendragne af Joh. Christoph Schinmeyer, 1-2. Deel, Kbh. 1740. Preuss nr. 111-112.

[28] sammes: Sande og falske Fred, 12mo. 4 sk.
Bibl. Dan. I 431: Den sande og falske Fred, Kbh. 1739. Preuss nr. 121.

29] P. J. Speners reene Evangeliske Melk 12mo. 8 sk.
Bibl. Dan. I 433: Kbh. 1739. Preuss nr. 153.

[30] sammes: Aandelige Præstedømme 12mo. 10 sk.
Bibl. Dan. I 433: Det aandelige Præstedømme, Kbh. 1739. Preuss nr. 151.

[31] sammes: Inderlig og aandelig Fred 12mo. 12 sk.
Bibl. Dan. I 433: Den inderlige og aandelige Fred, Kbh. 1740. Preuss nr. 155.

[32] sammes: Sprog af den Hell. Skrift, som ofte af Verdens Børn pleye at misbruges 12mo. 1 Mrk 2 sk.
Bibl. Dan. I 433: Kbh. 1740. Preuss nr. 150.

[33] En Christelig Tanke-Bog til det begyndte ny Livs Bef[ordring] 12mo. 4 sk.
Bibl. Dan. I 441: Af det Tydske oversat, Kbh. 1740. Preuss nr. 159.

[34] Telemachs Staats Roman [1]727. 8vo.
Bibl. Dan. IV 489-490: Stats-Roman, hvilken under det eftertænkkelige Levnets-beskrivelse
om Telemacho
…, I-IV. Deel, Kbh. 1727-28. ”Kiøbenhavn, I Forlag hos Johann Nicolai Lossius Boghandler, 1727 og 1728.”

[35] Treus C[arl]. F[erdinand]. Fristede Christnes hellige Forhold og herlige Fordeel forhandlet ved følgende Stykker: 1. Undervisning om Fristelser. 2. Anvisning til Hellighed i Fristelser 3. Overbeviisning om Guds Bistand hos sine Hellige i Fristelser. 8vo. 10 sk.
Bibl. Dan. I 435. ”Kiøbenhavn, 1741. Findes tilkiøbs hos Frantz Christian Mumme,
Boghandler paa Børsen”. Nr. 9 i kat. 1742.

[36] Een Historiske Beskrivelse om den Trojaniske Kr[ig]. 8vo. [1]737. 1 Mk.
Bibl. Dan. II 478: Bellum Trojanum: Historiske Beskriffuelse om den trojaniske Krig. (Andet Oplag.) Kiøbenhavn, 1[737] hos Johann Nicola[i Lossius]”

[37] C. F. Wadskiærs Poetiske Skue-Plads aabnet paa det saa Kongelige saa kostel. Christiansburgs Slots Plads, 4to. 2 Mrk. 8 sk.
Bibl. Dan. II 620: Poëtisk Skue-Plads, Kbh. 1741. Preuss nr. 163.

[38] Is. Watts død og himmel, eller den overvundne sidste fiende, og de fuldkomne Retfærdiges Aander. 8vo. [1]742. 1 Mrk. 4 sk.
Bibl. Dan. I 453: Kbh. 1742. Preuss nr. 165. ”Udgivet af Jacob Preusses Fallitbo.”

Det yngste skrift i bogfortegnelsen er nr. 8, den norske biskop Eiler Hagerups Nogle Præste-Vielses Taler, trykt i Trondhjem 1743, hvilket må betyde, at fortegnelsen tidligst er trykt i det år. Man kunne fristes til at gisne om, at fortegnelsen er blevet til tidligt på året 1743 til at ledsage et nyt klenodieoplag, siden fortegnelsen kun anfører ét skrift fra det år. Fra 1742 foreligger fire tryk: Gensches regnebog (nr. 7), Niels Klims rejse under jorden (nr. 11), Scrivers Siæle-Skat (nr. 22) og Watts Død og himmel (nr. 38). Fra de umiddelbart forudgående år opregnes omfattende bogudgivelser: i 1739 syv, i 1740 fjorten og i 1741 fire bøger. Fra årene 1727, 1730, 1732, 1737 og 1738 anføres kun én årlig bog. Bogen fra 1727, Telemachs Staats Roman (nr. 34) er i øvrigt bemærkelsesværdig, eftersom Mummes tid som bogforlægger i København sædvanligvis regnes fra år 1728.2
Men hvorfor indlemme en bogfortegnelse fra 1743 i klenodieudgaven J3, der af L.J. Koch og senest af Peter Noer dateres til 1747, idet de skønner, at den udaterede J3 må være identisk med den udgave, som Claus Lydersen Fasting i Forsøg til en fortegnelse over de udi Danmark og Norge … udkomne Danske Skrifter, Bergen 1793, har dateret til 1747. J3 rummer ”En Psalme mod den begyndte Lande-Plage 1745” og må derfor tidligst være trykt i 1745. J3 rummer også, ligesom J2, tilegnelsesdigtet til kongen, som er dateret 19. august 1742. Eftersom tilegnelsesdigtet derefter bliver udeladt i klenodie J4, der notorisk er trykt i 1752, er det rimeligt at antage, at J3 må være trykt før 1752. Da der ikke er bevaret andre udaterede klenodier fra perioden 1745-52, som kan være Fastings 1747-udgave, er det for Koch og Noer nærliggende at datere J3 til 1747.
Den i J3 indlemmede bogfortegnelse, hvori det yngste skrift er trykt i 1743, modsiger denne sene datering af J3.3 Bogfortegnelsen er som skræddersyet til en nu tabt og ukendt klenodie-udgave fra 1743, som vi kan kalde J2a. Dernæst er bogfortegnelsen blevet genbrugt uforandret i den næstfølgende udgave J3. Når en ajourføring af bogfortegnelsen ikke denne gang er skønnet nødvendig, må det være, fordi J3 er trykt snart efter 1743, på et tidspunkt, hvor bogfortegnelsen stadig fyldestgørende beskriver Mummes aktuelle lager af danske bøger. Eftersom landeplagesalmen udtrykkelig dateres til 1745 i klenodieoplaget J3, må det være, fordi landeplagesalmen er dagsaktuel, da klenodiet udkommer. En så heftigt engageret tekst som landeplagesalmen er naturligvis ikke først lanceret i 1747 som et historisk tilbageblik på og aktstykke om katastrofeåret 1745. Derfor er der al mulig grund til at antage, at J3 er udkommet netop i året 1745. Hvad der får Fasting til at anføre et klenodie, trykt i 1747, kan vi ikke vide noget om. Mest sandsynligt er, at Fasting har kendt et klenodie, der på titelbladet har trykkeåret 1747. Eftersom J3 hører til de udaterede tryk, bør vi, i respekt for Fastings iagttagelsesevne, betegne det af Fasting kendte, men af os ukendte klenodieoplag som J3a og reservere betegnelsen J3 til 1745-oplaget. Hvis det ikke havde været for Fastings ukontrollerbare påstand om et 1747-oplag, ville J3 have været dateret til 1745 pga. landeplagesalmen. Endnu to argumenter skal fremføres imod at betragte J3 som et 1747-oplag. Det første argument tager udgangspunkt i, at der i klenodie J6 også findes en fortegnelse over Mummes forlagsbøger, herom senere, bl.a. to skrifter af Jeremias Friedrich Reuss, Judæ Fortvivlelse og Den vigtige Lærdom, begge udgivet i 1746 på Mummes bekostning.4 Fraværet af disse to skrifter i bogfortegnelsen i J3 betyder uden tvivl, at de er trykt senere end fortegnelsen. Samme fortegnelse i J3 kender heller ikke til bøger udgivet af Mumme i 1744 eller 1745, så derfor har en ajourføring i 1745 af fortegnelsen fra 1743 ikke været nødvendig.
Det andet argument imod, at J3 skulle være trykt i 1747, tager anledning af det fornemme kobberstukne titelblad, der blev bekostet til klenodie J2 i 1742 med dets indledende hyldest til monarken. Dette bekostelige titelblad5 blev siden anvendt til alle de tidlige i dag kendte klenodier, på nær det daterede klenodie J4, trykt i 1752. Hvorfor denne fravigelse i 1752? Jo, fordi Mumme i 1746 var blevet bestyrer af Vajsenhusets forlag, og reklameværdien af denne titel må åbenbart have betydet så meget, at Vajsenhuset nu skulle med på titelbladet til J4, så det tydeligt fremgår, at udgaven fra ”Kiøbenhavn 1752” er ”Bekostet af Frantz Christian Mumme, Boghandler paa Børsen og det Kongelige Waysenhuus, og findes paa begge Steder til kiøbs.” Sandsynligvis har Mumme i alle de år, han var Vajsenhusets bestyrer, og det var han fra 1746 til sin død i august 1756,6 fravalgt sit uforanderlige kobberstukne titelblad, der ikke gav plads til skiftende trykkeår. Hvis Fasting har set et klenodie fra 1747, har trykkeåret været anført på titelbladet. Eftersom J3 betjener sig af kobberstikket, må J3 være trykt før 1746. Mumme kan naturligvis godt i perioden 1746-1756 have udgivet andre oplag af klenodiet, men kun Fastings 1747-oplag og 1752-oplaget J4 kan spores i dag.
Når vi ud fra den ovenfor aftrykte bogfortegnelse tør regne med, at Mumme har brugt netop klenodieudgaverne, hans mest givtige forlagsartikler, til at reklamere for sine nyeste bøger i bogladen på Børsen, finder denne formodning sin bedste støtte i en endnu tidligere bogfortegnelse, nemlig i klenodie J2 fra 1742. Heller ikke denne bogfortegnelse har den hidtidige brorson-forskning7 fundet værd at omtale, men i vor sammenhæng er den interessant som det første skridt hen mod den ovenfor aftrykte langt fyldigere fortegnelse i J3. I klenodie J2 er til allersidst, efter det tyske register og på blad Qq 6r anbragt

Fortegnelse
Paa de Danske Bøger, som af Frantz
Christian Mumme, Boghandler, paa egen
Bekostning ere oplagde, og findes tilkiøbs
hos hannem paa Børsen for
civil Priis.

Herunder anføres ti og kun ti skrifter, der naturligvis udviser et stort sammenfald med den fyldigere fortegnelse i J3, hvori de ti indgår som nr. 1, 3, 4, 5, 7, 12, 13, 22, 35 og 2. De ti titler er også identiske i begge fortegnelser, på to titler nær, idet nr. 3 (Brorsons klenodie) endnu ikke har fået et notabene om de nye salmer ”apart til kiøbs”. Nr. 22, Scrivers Siæle-Skat, der i J2-fortegnelsen står som nr. 8, har denne anderledes og i vor sammenhæng interessante tekst:

”M. Christ. Scrivers Siæle-Skat, 3de første Deele, bestaaende udi 44. opbyggelige Prædikener. 4to. 3 Rdl. De 2 sidste Deele blive til Mikkels-Dag, næst Guds Hielp, vist færdig.”

Eftersom mikkelsdag er den 29. september 1742, må fortegnelsen og dermed også hele klenodieudgaven J2 dateres til nogle få uger forinden, måske til begyndelsen af september 1742. Der er altså ikke gået mange dage, efter at Brorson har skrevet tilegnelsesdigtet til Christian VI den 19. august 1742, førend Mumme har kunnet forhandle J2 fra sit stade nr. 5 på Børsen. Anførelsen af det endnu ikke færdigtrykte værk af Scriver viser, hvor magtpåliggende det har været for Mumme, at hans bogfortegnelse skulle være up to date og præsentere det nyeste nye. Fortegnelsen i J2 bliver derved et yderligere argument for, at fortegnelsen i J3 oprindelig har været trykt i et klenodie fra 1743.
Men hvad er forklaringen på, at en beskeden fortegnelse i september 1742 over ti skrifter er svulmet op til 38 skrifter i J3 kun et år senere? Jo, Mummes unge forlægger-kollega Jacob Preuss havde slået et alt for stort brød op og var på rekordtid blevet landets største forlægger og havde indrettet sit eget forlagstrykkeri og opnåede i marts 1741 bevilling som leverandør til Det Kongelige Bibliotek. På det tidspunkt havde denne guldfugl overhalet alle de andre forlæggere og siden starten i 1737 udgivet rundt regnet hundrede bøger og skrifter. Virksomheden blomstrede, alt så lovende ud, men i virkeligheden var Jacob Preuss gældsat til op over ørerne, og ca. 1. september 1741 gik han fallit og flygtede fra København for at undgå arrestation. Fallitboets kurator lod i forståelse med kreditorerne trykkeriet fortsætte til ind i 1742. Den 17. juni 1743 kom det store boglager på auktion i fallitboets gård på hjørnet af Købmagergade og Silkegade. Forlagsbøgerne blev solgt i større partier, og købte nogen en bogs fulde oplag, fulgte også friheden på bogen med 20-års privilegium til køberen.8
Af Mummes aftrykte fortegnelse i J3 kan vi se, at Mumme den 17. juni 1743 må have købt så store partier af Preusses boglager, at han nu tør kalde sig forlægger til følgende preussiske skrifter i fortegnelsen: Nr. 10-11, 14-21, 23-33, 37-38. Om de øvrige skrifter, som er kommet til siden fortegnelsen fra september 1742, må vi formode, at Faustbogen fra 1732 (nr. 6) og Harlekins bryllupsgilde, 1730 (nr. 9), er nylige opkøb fra andre forlæggere. De angives da heller ikke på titelbladet at have Mumme som forlægger. Nr. 34 og 36 stammer angiveligt fra Johan Nicolai Lossius’ forlag. Mummes selvstændige forlæggervirksomhed i året 1743 begrænser sig til en eneste udgivelse, nemlig den norske biskop Hagerups vielsestaler (nr. 8), der blev trykt i Trondhjem.
At udaterede klenodieoplag lader sig datere af Mummes medtrykte forlagskataloger bekræftes endnu engang af det daterede klenodie J4 fra 1752, der også afsluttes med et forlagskatalog på hele det afsluttende blad Nn 6, hvilket ikke tidligere synes bemærket. Fortegnelsens overskrift er, også i opsætningen, identisk med den ovenfor gengivne i J3. Kustoden ”For-” på blad Nn 5v viser, at Fortegnelsen er primært integreret i oplaget og ikke bare sekundært vedhæftet. Medens der i J3 var anført 38 titler, er tallet i J4 reduceret til 30 titler, idet nr. 5-6, 8-10, 22-23, 26-27, 29-30, 32 og 34 er gledet ud, og disse fem nye titler indføjet i fortegnelsens alfabetiske rækkefølge:

Creutzbergs Amadei gudelige Brtragtninger [!] paa alle Dage i det hele Aar, tillige med Joh. Lassenii Bibelske Virak, 2 Dele med Kaaberst[ykker] stor 8vo. [1]749. 1 Rdlr. 3 Mk.

Herslebs Peter Almagt midt udi Afmagt, eller de Tegn og Under, som skede ved Christi Død, betragtede udi fem Uge-Prædikener, holdne for det Kongelige Herskab udi Fasten 1728. hvortil kommer en Paaske-Prædiken samme Aar om de Tegn og Under, som skede ved JEsu Opstandelse. 4. [1]751. 2 Mk.

Holbergs Ludw. Moralske Fabler med hosføyede Forklaringer til hver Fabel. Andet Oplag. 8. [1]751. 2 Mk.

Stresow Conr. Fr. Huus-Postill for Lærde og Ulærde, besynderlig for Folk paa Landet, eller Catechismus udi Søn- og Hellig-Dags Evangelierne med en Fortale af Jer. Fr. Reus. stor 4. Under Pressen.

Veyvisere for dem, som agte at lade sig bruge ved Forløsninger; eller fuldstændig Jordemoder-Skole, sammenskrevet og udi Spørsmaal forfattet i det franske Sprog af J. Mesnard, men nu paa Dansk oversat af J.T. Holm, samt med Fliid igiennemseet af B.J. v. Buchwald, saa og med hans Fortale forøget. 8. [1]749. m. K[obberstik] 3 Mrk.

Mumme har til sin fortegnelse i J4 ligesom i J3 kun et enkelt blad at gøre godt med. Han må altså prioritere, hvilke titler der skal nyde fremme. Det bliver utvivlsomt de nyeste og mest aktuelle. Titlerne er fra årene 1749 og 1751, og Stresows huspostille er endda så ny, at den er ”Under Pressen”, dvs. endnu ikke udgivet. Det har endnu engang været Mumme magtpåliggende at være til det yderste up to date, når han signalerer over for bogglade købere, hvad hans forlag har at byde på.

Som om dette ikke var fyldestgørende materiale til en ny måde at datere klenodie-oplagene på, skal sluttelig anføres endnu et klenodieoplag, forsynet med en bogfortegnelse, nemlig J6. L.J. Koch omtaler denne bogfortegnelse, som om den var den eneste. Men kun overskriften, som han for øvrigt kun citerer nødtørftigt, har hans interesse. Ud fra den daterer han J6 til efter Mummes død i august 1756 og inden enkens død i februar 1767, hvorfor Koch anser for muligt, at J6 kan være den af Fasting omtalte udgave fra 1760. Den slags identifikationer har vi tidligere afvist som problematiske. Det er mere respektfuldt over for Fasting at formode, at han må have kendt et dateret 1760-oplag9, og så kan det netop ikke være J6, der med sit kobberstukne titelblad mangler trykkeår.
På blad Nn 6r i J6, efter registeret over de salmer, der er oversat fra tysk, står denne

Fortegnelse
Paa de Danske Bøger, som af Boghandler
Sal. Frantz Christian Mummes Enke, paa egen
Bekostning ere oplagde.

I forhold til fortegnelsen i J4, der aftrykte 30 titler, omfatter fortegnelsen i J6 nu 34 titler. Af lageret fra J3 anføres kun følgende 15: Nr. 1, 3-4, 7, 12-14, 18, 21-23, 25, 31, 35-36. Dertil kommer de fem netop citerede nye titler fra J4, og yderligere præsenteres disse titler, der fordeler sig jævnt over årene 1746-49, 1752-53, 1755 og 1757.

Brorsons B[roder] de Troendes sande Høytids Holdelse af Texten 1. Cor. 5, v. 7. 8. i en Prædiken 12mo. 4 sk. [Bibl.Dan. I 481: Kbh. 1752.]

Butini Mr. Afhandling om de ved Indpropningen tilbragte Børne-Kopper. [Bibl.Dan. I 837: Kbh. 1753.]

Den ædelmodige Dame i tree Acter 8. 1 Mk. [Bibl. Dan. IV 337. ”Kiøbenhavn, 1748. Trykt hos Niels Hansen Møller, boende i Skiden-Stræde.”]

Heraclitus og Democritus et Forspil 8. 4 sk. [Bibl. Dan. I 349. ”Kiøbenhavn, 1748. Trykt hos Niels Hansen Møller, boende i Skiden-Stræde.”]

Kong Knud en Tragoedie, 8. 8 sk. [Bibl. Dan. IV 369: Kbh. 1747; ”Kiøbenhavn, Hos Frantz Christian Mumme, paa Børsen.”]

Gomez Mad. de hundrede nye Historier, 6 Tomer. 8vo. 1 Rdlr. 1 Mk. 8 sk. [Bibl. Dan. IV 491: 1-6 Tome, Kbh. 1749-57. Anføres tillige i Mummes tysksprogede katalog 1749 bl. C 8v.]

Hastfer Fr. et Lands Guld Grube udi Faare-Avelens Forbedring, tilligemed et mod Faare-Kopper tilforladeligt Middel og Raad, 4. 1 Mk. 8 sk. [Bibl. Dan. II 292: Kbh. 1755.]

sammes: udførlig og omstændelig Undertegnelse om Fulgode Fårs, 8vo. 2 Mk. [Bibl. Dan. II 292 kender tysk udgave, trykt Leipzig, men ingen dansk oversættelse!]

Pluers Patriotiske Tanker over Manufactur- og Fabrik-Væsenet. 8vo. 1 Mk. 8 sk. [Bibl. Dan. II 1019: Kbh. 1757.]

Rambachs J.J. Betragtninger over den gandske Christi Lidelse, paa Skrivpapier, 8vo. 1 Rdlr. 5 Mk [Bibl. Dan. I 458. Kbh. 1741, ”Trykt paa Jacob Preusses Bekostning”. Preuss nr. 76.]

Reuss. J[eremias] F[riedrich] Judæ Fortvivlelse forestillet i Lærdom og Advarsel, 12mo. 4 sk.
[Ehrencron-Müller VI s. 479. ”Kiøbenhavn, 1746. Trykt paa Frantz Christian Mummes Bekostning, og findes hos hannem tilkiøbs paa Børsen.”]

sammes: den vigtige Lærdom, 12mo. 4 sk. [Ehrencron-Müller VI s. 479: Den vigtige Lærdom: Hvorledes de som have Livets Ord … Prædiken holden paa Anden Juule-Dag, ”Kiøbenhavn, 1746. Paa Frantz Christian Mummes Bekostning, og findes hos hannem til kiøbs paa Børsen.”]

Scrivers Siæle-Skat (nr. 22) optrådte ikke i 1752-fortegnelsen, men er med i J6 og nu prissat: 8 Rdlr. Scriver er alfabetisk korrekt nu flyttet hen efter Schinmeyer.

Stresows Huus-Postill fra 1752 er nu prissat til 1 Rdlr. 4 Mk.

Strubberus J.A. Harmonis Evangelica Manualis, eller de fire Evangelisters hellige Overeensstemmelse, 8vo. 3 Mk. [Bibl. Dan. I 129: Jo. Ant. Strubberg: Synopsis harmoniæ euangelicæ, eller Jesu christi allermærkværdigste Levnet. Overs. af Hans Paus. Kbh. 1748.]

Watts Isaac Taler over Troens Lærdomme og Levnets-Pligterne, 8. 1 Mk. 8 sk. [Bibl. Dan. I 542. Kbh. 1755.]

I året 1756, da boghandler Mumme døde, blev der ikke udgivet bøger fra Mummes forlag. Men året efter fik enken udgivet både Carl Christopher Plüers Patriotiske Tanker over Manufactur- og Fabrik-Væsenet, Kbh. 1757, og sjette og sidste bind af madame Madeleine Angelique Poisson de Gomez’ Hundrede nye Historier, Kbh. 1749-57. Når disse to titler optræder i bogfortegnelsen i J6, må vi regne med, at både fortegnelsen og klenodieudgaven J6 er trykt tidligst dette år 1757. Og hvorfor ikke netop i 1757, året efter at Dorothea Mumme er blevet enke og for at kunne føre sin mands boglade videre har haft brug for at gøre status over det aktuelle lager med en ny bogfortegnelse? L.J. Koch identificerede klenodieudgaven J6 med den 1760-udgave, som Fasting kendte. Det eneste, som Koch bruger fortegnelsen i J6 til, er dens overskrift, af hvilken han uddrager den selvfølgelighed, at klenodieudgaven må være trykt efter Mummes død i 1756 og inden enkens død i 1767. Koch ville formentlig være kommet til et mere nuanceret resultat, hvis han havde analyseret bogfortegnelsens indhold, hvoraf fremgår, at de yngste skrifter er trykt i 1757, hvorfor en sådan fortegnelse ikke længere er up to date i året 1760. Dertil kommer for øvrigt, hvad Koch heller ikke er opmærksom på, at Mummes boglade fra 1759 blev ledet af Johan Friederich Heineck10. Alt taler for, at J6 er trykt i 1757, og inden Heineck overtog bogladen.
Sandsynligvis udkom der mindst et klenodie mere på Mummes forlag, der fortsatte med at eksistere indtil enkefru Mummes død den 9. februar 1767. L.J. Koch beskriver et udateret klenodie-oplag J7, som han forsøgsvis daterer til 1760-67. På ryggen af Universitetsbibliotekets eksemplar står: 1767, øjensynlig dog anbragt i nutiden. Men til trods for, at Mumme for længst var gået heden, afsluttes titelbladet stadig med ordene: ”Kiøbenhavn. Bekostet af Frantz Christian Mumme Boghandleren paa Børsen, og findes hos hannem sammesteds til kiøbs.” Denne forlæggerangivelse var jo en del af det kobberstukne titelblad, der ikke sådan lod sig ændre.
I 1768 holdtes der auktion over det store boglager efter ægteparret Mumme. Lagerets omfang fremgår af det fire bind store Catalogus over den udi afgangne Boghandler, Sr. Franz Christian Mummes, og ligeledes afdøde Enkes, Madame Thore Peders Daatters efterladte Boglade forefundne Samling, Kiøbenhavn 1768 (KB 50,-23). Sidst i katalogets fjerde del findes en fortegnelse over ca. 35 danske forlagsskrifter med angivelse af resterende antal eksemplarer.11 Her anføres bl.a., at ”Brorsons Troens rare Klenodie sælges 10 eksemplarer ad gangen i alt 548 stk.” Hvilket klenodie-oplag det drejer sig om, meddeles ikke, men hovedparten af eksemplarerne stammer vel fra det sidst trykte. Også ”Kobberpladen til Brorsons Psalmebog” kom under hammeren som bud nr. 436. Det var den kobberplade, som har været brugt til titelbladet i alle Mummes i dag kendte klenodieudgaver siden 1742, på nær den daterede 1752-udgave. Kobberpladen blev sikkert købt af boghandler Friderich Christian Pelt. Det er i alt fald ham, der genanvender den til sit klenodie 1773, der blev trykt hos H.C. Sander og J.F. Morthorst, og hvor Pelt har ladet Mummes navn slibe ud og erstatte af sit eget. Klenodiet 1773 ligger i tid uden for emnet Brorson-Mumme, men eftersom Peter Noer betegner dette oplag med signaturen J8 og aftrykker den frise, hvormed J8 kan identificeres, kan jeg ikke lade være med afslutningsvis at levere et lille supplement til Noers identifikationsapparat. I både Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet, og i Det Kongelige Bibliotek, under signatur 4,-240-8 (05208x) har jeg truffet et klenodieoplag, der har samme frise som J8, men som ikke er nogen 1773-udgave. Fx mangler de afsluttende bogtrykkernavne, og utallige varianter viser, at der er tale om et helt andet og senere tryk med en moderniseret retskrivning: ei>ey; seier>seyr; leier>leyr; høit>høyt; blant>blandt; livsens>livets; got>godt; JEsus>Jesus; HErren>Herren. For ikke at bringe forstyrrelse i Peter Noers betegnelser af oplagene, vil jeg foreslå, at dette oplag foreløbig kaldes J8a. Eller vi kan foreslå Noer at kalde dette udaterede oplag for J9 og omdøbe Noers J9 og J10 til J10 og J11?
Tilbage til mit udgangspunkt i den nyfundne bogfortegnelse i det bornholmske eksemplar af J3, hvor det tredje skrift i fortegnelsen er anført således:

Brorsons H. A. Troens Rare Klenodie, i nogle aandelige Sange forestillet. 8vo. 2 Mrk 2 sk. NB. De som har den gamle Edition, kand faa Tillegget, paa de nye Psalmer, som ere dertil kommen, apart til kiøbs.

Formuleringen påkalder sig opmærksomhed. Efter ”den gamle Edition” er der kommet en eller flere nye udgaver med tillæg. Som følge heraf har Mumme nu trykt og forhandler en lille selvstændig publikation, ”apart til kiøbs” med de nye salmer, som er kommet til i klenodie-udgaverne J2 fra 1742 og J2a fra 1743. Dette selvstændige særtryk, dette tillæg med nytilkomne salmer, kendes ikke længere, hverken i Bibliotheca Danica eller i danske forskningsbiblioteker. De nytilkomne salmer har Mumme skullet hente fra de to tillæg, der siden 1742 afsluttede klenodiet, nemlig ”Et lidet Tillæg til Troens Rare Klenodie” med Brorsons egne nye salmer (nr. 258-274) og ”Et lidet Tilleg af mine Brødres og en anden kier Vens Psalmer…” med salmerne nr. 275-282, hvoraf dog kun nr. 275, 276, 280 og 283 er nytilkomne, mens 277-279 og 281-282 i 1739 forefandtes indlemmet i klenodiet.12
Klenodiets nye salmer fra 1742, 1743 og 1745 har Mumme altså siden 1743 ladet udbrede og falbyde gennem særtryk. Ideen med at forhandle et separattryk med nye salmer, som mangler og savnes i en allerede eksisterende salmebog, kan Mumme have lånt fra det salmetillæg, der udkom i 1742 i kølvandet på Pontoppidans salmebog fra 1740 og som bærer denne titel: Udtog af den nye forordnede Psalme-Bog, Indeholdende de derudi forefundene Nye Psalmer, Som ere tilsammen 259. Til Trykken befordret i sær til den Ende, at de kunde føyes som et Anhang til D. Kingos Psalme-Bog. Til deres Tieneste, som samme allerede havde forskaffet sig. Samme tillæg udkom også med denne afvigende titel: Samling af de Psalmer, med hvilke den nye Psalme-Bog er bleven formeret, som i Tallet ere 259.
Det nævnte andet tillæg til klenodiet har med sit ordvalg beredt brorson-forskningen en gåde, der efter min mening lader sig løse ret enkelt. Tillæggets overskrift lyder i sin helhed: ”Et lidet Tilleg af mine Brødres og en anden kier Vens Psalmer, som til deels i de forrige oplag have været indførte iblant de andre i denne Psalme-Bog, men findes nu her trykte for sig selv”, s. 574 i J2. Det gådefulde består i, at allerede J2, den anden udgave af klenodiet, kan henvise til ”de forrige oplag”. L.J. Koch, der er reduktiv og beskeden i sin opfattelse af klenodiernes antal, mener, s. XIII, at ”de forrige Oplag” må være en trykfejl for ”det forrige Oplag”, nemlig 1739-udgaven. H. Hejselbjerg Paulsen mener derimod, i Sønderjydsk Psalmesang 1717-1740, 1962, s. 338-341, at ”de forrige Oplag” sandsynliggør, at klenodiet kan være udkommet allerede i 173013 og derefter i 1739. Forklaringen kan dog være langt simplere, og Hejselbjerg Paulsens forskning leverer såmænd selv den bedste argumentation herfor, når han s. 341-346 påviser, at tre af ham kendte eksemplarer af Mummes 1739-udgave har tekster, der er indbyrdes uoverensstemmende. Den naturligste konklusion på disse tekstforskelle må være, at Mumme i løbet af 1739 har udgivet klenodiet i tre på hinanden følgende oplag.14 Derved bliver J2 i 1742 til det fjerde oplag, og så er der ikke længere nogen vanskelighed med formuleringen ”de forrige Oplag”. Nærværende undersøgelse fortsætter frimodigt ad samme ekspanderende bane med postuleringen af endnu en ukendt klenodieudgave fra 1743, som jeg kalder J2a, og dateringen af endnu en i 1745, nemlig J3, og fastholdelse af Fastings 1747-oplag, som kan kaldes J3a, og, som supplement til Peter Noers liste, endnu et klenodieoplag kort efter J8. Klenodieoplagene må, efter mit bedste skøn, være kommet rap i rap og adskilligt hurtigere efter hinanden, end hidtil antaget.
En af hensigterne med undersøgelsen af Mummes bogfortegnelser har været at sandsynliggøre en anden datering af udaterede klenodieoplag. Den opgave mener vi at have løst. En anden hensigt har været at finde frem til den bogtrykker, der har trykt de tidlige udgaver af klenodiet for muligvis også ad den vej at få bedre styr på dateringen af udaterede klenodier. Men i det forhold holder Mumme af en eller anden grund kortene tæt ind til kroppen og ”formummer” sin bogtrykker, der ikke får lov at optræde med navns nævnelse i Mummes udgivelser. Eneste undtagelser er nr. 5 i J3, En sandfærdig Afbilding, uden år, der er trykt hos Ove Lynow, og nr. 22, Scrivers voluminøse Siæle-Skat, der er trykt hos Ernst Henrich Berling, som tillige var medforlægger. Så er der småtrykkene Den ædelmodige Dame i tree Acter og Heraclitus og Democritus et Forspil, der i fortegnelsen i J6 begge angives at være trykt i København i 1748 ”hos Niels Hansen Møller, boende i Skiden-Stræde”. Det kan muligvis være et spor, hvad de sene klenodier angår, men det kan lige så vel være et vildspor, hvis Mumme, ligesom han gjorde ved auktionen efter Jacob Preuss, blot har opkøbt et parti bøger direkte fra Niels Hansen Møller. Med hensyn til klenodie-1739 er der imidlertid andre spor, som fremtidig brorson-forskning må have fornøjelsen af at tage livtag med. I et brev, der er fremdraget af Ingrid Bentzen (Ilsøe), og som bogtrykker Ernst Henrich Berling den 12. januar 1739 tilsendte de tilforordnede General Kirke-Inspectores, afsluttes med dette andragende: ”Fremdeles haver jeg tillige hermed skullet mælde, om Provst Brodersøns aandelige Psalmer, som tilforn ere trykte i Flensborg og nu i mit Officin skeet Begiering at faae Samme atter oplagte og trykte, kand tillades at forfærdiges?”15 Brorsons ”aandelige Psalmer” er en upræcis titel, som Generalkirkeinspektionskollegiet næppe har kunnet forholde sig til. Drejer det sig for Berling om optryk af småtryk af den slags, som Claus Kiesby og Herman Rotmer lod trykke i Tønder, og som muligvis også er trykt i Flensborg? Eller har Berling kendskab til en i dag ukendt flensborgudgave af Brorsons klenodie, som måske endnu ikke har heddet sådan? I så fald leverer Berling et overraskende indspark i det gådefulde spil om de tidlige klenodier. Fra hvem er opfordringen til Berling kommet? Fra Mumme? Fra Brorson? Berling synes imidlertid ikke at have fået den begærede tilladelse til trykning af klenodiet, som efter vor mening er gået til bogtrykker Andreas Hartvig Godiche.16
Den frise med Kristussymbolet Alfa & Omega omgivet af engle, som ifølge Peter Noers identifikationsliste indleder J1, optræder allerede i Dorothe Engelbretsdatters Siælens Sang-Offer, trykt af Joachim Schmedtgen 1724, på femtesidste blad. Frisen træffes senere hos Andreas Hartvig Godiche, hvilket har sin naturlige forklaring i, at Godiche i 1735 overtog Schmedtgens velrenommerede, men gamle trykkeri17. Nævnte frise gjorde Godiche brug af i Johan Gerhards Siælens Klenodie, 1737, blad A 2r, i Ehrenpforts Et Menniskes Omvendelse til Gud, 1740, blad A 5r, i Peder Herslebs Prædikener over adskillige Søndags, Passions og andre Texter, 1741, s. 118, i Mourids Bruns Fruentimmers Contrafay, Første Part, 1751, blad A 2r, og Peder Herslebs En Samling af Prædikener, 1759, s. 1.
I klenodie J1 er på blad Mm 5r et træsnit, der viser en opslået bog, stående på en sokkel eller et fodstykke og med en sammenhængende bladranke til begge sider og forenet under sokkelen. I bogen står dette vers: ”Af man-|ge Bla-|de er nu | dog/|| tilveye-|bragt | saa stor | en Bog”. At hverken dette vers eller ideen med den åbne bog skulle stamme fra Brorson, fremgår af, at samme åbne bog med samme poesi optræder på titelbladet til Joachim Richard Paullis Den Christ-opbyggelige Tiids-Fordrivs Fierde og Sidste Hoved-Afdeling, Kiøbenhavn, Prentet i Bogtrykkeriet ved Nicolai Kirke. Aar 173719. I samme værks første part, ”Trykt udi Sl: Joach. Schmidtgens Bogtrykkerie ved Nicolai Kirke. Aar 1734”, har den åbne bog på titelbladet denne tekst: ”Mange | Blade | giøre || een heel | Bog.” I ”Anden Part … Prentet i Bogtrykkeriet ved Nicolai Kirke. Aar 1734” har den åbne bog på titelbladet dette vers: ”Dend | Første | sluttet | er || Dend | Anden | følger | her.” I ”Tredie Part … Prentet i Bogtrykkeriet ved Nicolai Kirke. Aar 1735” har den åbne bog på titelbladet dette vers: ”Hvor | man i | Verden | vanker, || Bør haves Himmel-| Tanker.” Bogtrykkeriet ved Nicolai Kirke var Joachim Schmedtgens, og det blev som før nævnt afhændet til Andreas Hartvig Godiche i 1735.20 Tanken med den åbne bog var åbenbart, at Schmedtgen og efter ham Godiche kunne tilføre bogen en til udgivelsen passende tekst. Den åbne bog røber imidlertid trykkerens identitet og gør vor formodning om Godiche som 1739-klenodiets trykker til vished.21
Efter at det med disse eksempler er sandsynliggjort, at Godiche blev Mummes bogtrykker, i alt fald med hensyn til det tidligst kendte klenodieoplag J1, står nu tilbage at undersøge, om Godiche fortsatte med at trykke Mummes klenodier til sin død i august 1769 eller til det mummeske forlags ophør året forinden? Omkring 1750 fik Godiche sit typografiske materiale fornyet og blev med tiden landets betydeligste bogtrykker.22 Viser dette nye materiale sig i de klenodier, der tryktes efter 1750? Kan der udledes nye dateringer af klenodier ad den vej? Det har ikke været mig muligt, til trods for en stor eftersøgning blandt Godiches mange udgivelser,23 at opspore andre eksempler på Godiches brug af de friser, som Peter Noer lader aftrykke til identificering af klenodieudgaverne J2-J10. Kun Godiches brug af børste-røskenen i klenodie J4 har jeg nævnt eksempler på i note 18. Endvidere er det iagttaget, at frakturinitialerne ved salmernes begyndelse er de samme i en række klenodie-oplag, hvad der kunne tyde på den samme bogtrykker.
Under alle omstændigheder fortsatte Mumme med nidkært at håndhæve sin eneret på klenodierne, idet han konsekvent forbigik trykkerens navn og sikkert kun udlånte sin bogtrykker pladen med kobbertrykket til klenodiets titelblad, hver gang han bestilte et nyt oplag. Ellers ville ”Kobberpladen til Brorsons Psalmebog” vel ikke have haft til huse på forlaget og ikke være kommet under hammeren som bud nr. 436 ved auktionen over ægteparret Mummes boglager i 1768.
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min glæde ved udsigten til Peter Noers registrering af alle kendte eksemplarer og oplag af Brorsons klenodier frem til 1796, og som gammel salmebogsjæger ønsker jeg ham god jagt, og alle andre opfordrer jeg til at bistå Peter Noer med informationer om selv de mest ynkelige klenodiefragmenter, der i et større perspektiv kan være værdifulde. Det skulle ikke undre mig, om der vil dukke overraskelser op undervejs. Hvad med en ukendt flensborg-udgave? Måske kan det ligefrem komme på tale at overveje en ny kritisk klenodieudgivelse til afløsning af L.J. Kochs? I alt fald bør et på variantundersøgelser byggende stamtræ eller stemma over de tidlige klenodieudgaver betragtes som ønskeligt for den fremtidige brorson-forskning.

jensblyster@gmail.com

PS: I 1950 udgav Povl Otzen Nogle hidtil utrykte vers af Brorson, som han havde fundet på Rigsarkivet blandt Generalkirkeinspektionskollegiets ”diverse sager”, pakke 18. Fundet består af 30 håndskrevne salmer, hvoraf de 19 er af H.A. Brorson. Det spændende fund er senere refereret af L.J. Koch i Brorsons samlede skrifter, 3. Bind, s. 396-399, og afslutningsvis konkluderer Koch: ”Når denne samling findes blandt kirkeinspektionens papirer, skønt dette kollegium først blev oprettet 1737, kan det vel kun bero på, at den har tilhørt en af de mænd, som fik sæde i kollegiet (A. Hojer? J.W. Schröder? J.L. Holstein?), antagelig sendt ham som en prøve på salmer, der kunne bruges i en ny salmebog. Hvem afsenderen har været, lader sig næppe sige.”
En anden forklaring er mulig: På baggrund af mit citat, i tilknytning til note 15, af andragendet af 12. januar 1739 fra bogtrykker Ernst Henrich Berling til ovennævnte generalkirkeinspektionskollegium, hvor Berling beder om tilladelse til at trykke ”Provst Brodersøns aandelige Psalmer, som tilforn ere trykte i Flensborg”, tillader jeg mig at foreslå, at afsenderen af salmesamlingen har været bogtrykker Berling. Som jeg skriver i min artikel, er Brorsons ”aandelige Psalmer” en alt for upræcis titel til, at modtageren har kunnet forholde sig til den. Men hvis salmesamlingen har været et bilag til Berlings andragende, hænger tingene fint nok sammen til, at Berling har kunnet opnå den ønskede tilladelse til at trykke et lille udvalg af Brorsons salmer, der i så fald ikke kvantitativt har kunnet stå mål med Mummes klenodium.