Da Hymnologi kom på forsiden

Foto: Christian Hebell Paulsen

Af Ove Paulsen, ansvarshavende redaktør

Fra et liv i stilhed og ukendthed kom Hymnologi – Nordisk tidsskrift fredag den 14. september på forsiden af Kristeligt Dagblad. Med ét slag var tidsskriftets navn kommet ud over den kreds på et par hundrede mennesker, der kender det, til avisens noget større kreds af læsere. Ulrik Spang-Hanssens artikel om salmetempo i vores seneste hefte kom til at ligge til grund for KDs artikel om Spang-Hanssens forhold til salmetempo. Senere spredtes artiklen med nævnelse af Hymnologi til resten af dagspressen gennem Ritzaus Bureau. Således oplevede tidsskriftet en mindre sensation og kom, om ikke på alles, så dog på manges, læber den korte tid, en sensation er aktuel. Hvor vor gode ven og samarbejdspartner Morten Skovsted ved samme lejlighed tog til genmæle mod Spang-Hanssens synspunkter, leverede Sigurd Barrett dagen efter i samme avis en hel modartikel til fordel for nutidens hurtigere salmesangstempo. Hymnologi kom ikke længere end til at være altings begyndelse, og det er det jo vigtigt nok at være.

Hymnologien er en lille niche, der hvor musikvidenskab, litteraturvidenskab og teologi mødes. Bortset fra, at mange mennesker i praksis synger salmerne, er tankerne om og tankerne bag kun kendt af de få, og sådan skal det også være. Man kunne måske tænke sig en salmebog med en hel salmehistorie i indledningen, som Hans Thomissøn skrev en sin salmebog, der næste år fylder 450 år, Den Danske Psalmebog fra 1569. Men hvor den danske salmehistorie i 1569 kun var 41 år gammel og ovenikøbet blev fortalt af en sprogets mester, der kunne gøre en lang historie kort, ville vi i dag have at gøre med en 490-årig salmehistorie, som flere bredt fortællende sagkyndige ville kappes om at udfylde det tålmodige papir med. Så det er nok ikke så god en idé. Derfor er det nok bedst at holde de lærdes betragtninger ude fra alles praktiske brug af salmerne. Hymnologi – Nordisk tidsskrift er en løbende salmekommentar, der gennem årene har tjent både lærde og mindre studerede salmeelskere med artikler.

Det er derfor så meget mere interessant, at en lærd mands peer reviewede artikel i dette tilfælde er blevet noget, der har rørt de mange, netop fordi der er rigtig mange salmebrugere og elskere af salmesang.

Comments are closed here.