I dag fejrer man i den ortodokse kirke den største byzantinske hymnedigter, Romanos Melodos. Han levede i 500-tallet i Konstantinopel og skrev nogle hymner, som senere blev kaldt ”kontakia”. I den anledning bringer vi en artikel om Romanos, som Uffe Holmsgaard Eriksen skrev som præsentation af sin ph.d.-afhandling. Artiklen har med små ændringer før været bragt i ”Nyt fra Aarhus-teologerne”, et elektronisk nyhedsbrev fra Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet (#1, Marts 2014).
Til dagens morgengudstjeneste (orthros) synges denne hymne til hans ære. Her kaldes Romanos for en gudsinspireret trompet.
Som de himmelske oders
gudsinspirerede trompet,
har du, opfyldt af Gud, oplyst
Kristi kirke
med dine guddommelige sange!
Thi du er Gudsmoderens
gudsbenådede sangskriver,
beåndet med oplysning,
kendt i hele verden.
Derfor kan vi med kærlighed ære dig,
Hellige Romanos!
Hør hymnen i afspilleren ovenover denne artikel.