Et godt ord til Eberhard Harbsmeier i anledning af hans 70-årsdag og forestående afgang fra TPC fredag 20. december 2013.

OVE PAULSEN

Da jeg på denne dag var blevet klassificeret blandt den underklasse af talere, der kun kunne bringe ”en hilsen” på max. 1 minut og 45 sekunder, var jeg ikke i stand til at sige så meget. Men havde der været tid til et par minutter mere havde det været lettere at fortælle, at tidsskriftet og jeg altså har rigtig meget at takke ham for.

Man kunne være begyndt med hans snarrådige og som sædvanlig effektive hjælp, da det hele var ved at gå på grund i 2005, og det så ud som om jeg var den sidste tilbage af den redaktion på seks, der var tiltrådt otte år tidligere. I denne beklemte situation tilbød han tidsskriftet husly på TPC, da den naturlige forbindelse til det teologiske fakultet i Købmagergade var borte, foreslog en moderne ledelse med én ansvarlig redaktør, der kunne trække på andres ekspertise, og, hvad jeg var og er allermest glad for: sekretariat og kassefunktion på TPC. Et nyt navn ville også være en god idé, for ”Hymnologiske Meddelelser” klang ikke rigtigt i øret mere. Denne ordning blev efterhånden godtaget af dem, der blev Salmehistorisk Selskabs nye bestyrelse, selvom det tog nogen tid at finde et nyt navn.

Eberhards forslag om slet og ret at kalde tidsskriftet Hymnologi blev suppleret af Sven-Åke Selanders forslag til undertitel: Nordisk tidsskrift.

Siden har vi samarbejdet på mange ledder om dette, og det har styrket hymnologiens position på TPC. I min superkorte tale tillod jeg mig at beskrive samarbejdets mangfoldighed som ”jævnt, muntert og virksomt, fugtigt og tørt, i lyst og nød, i udland og indland, i medgang og modgang. Men det har altid været godt”.

Dette er en meget kort måde at beskrive det, vi har at sige tak for, herunder ikke mindst assistancen fra flere ansatte ved institutionen, de seneste år næsten udelukkende Helle Sangild Qvist, der står for alt fra regnskab og opkrævning af kontingent til pakning og forsendelse af hefter. Uden denne arbejdsindsats havde tidsskriftet for længst bidt i græsset. Nu har det dog klaret otte år til i god form. Lad være, at salmer ikke er det store studieobjekt blandt præster, og at de til gengæld alle anser sig selv for eksperter på basis af præsteuddannelsens beskedne antal timer, det er ikke desto mindre af uvurderlig betydning for tidsskriftet at være på stedet, hvor præsternes videreuddannelse foregår.

Eberhards finansstyring og Helles utrættelige indsats har reddet det tidsskrift, jeg bare kan fylde med den mængde af artikler af bedste kvalitet, som heldigvis uophørligt kommer strømmende og oplyser hele Norden om denne vigtige sag, som videnskabeligt er et fællesskab mellem teologi, litteraturforskning og musikvidenskab.
Tidsskriftet og dets lillebror, denne hjemmeside, sender den varmeste tak til Eberhard for alt, hvad han har givet os!